lördag 13 mars 2010

Fredag d. 12. marts kiggede vi kostumegarderoben igennem med Amanda.

Vi samlede impulsivt og ret ukritisk en masse tøj sammen. Amanda indstilling lader til at være, at ideer skal afprøves, før de kan afvises. – Det samme gælder, når det kommer til scenografien. Vi var i genbrugsforretninger og havde det sjovt med hurtigt og effektivt at finde ting og sager til scenografien. Det er inspirerende at opleve Amandas positive indstilling: -at være åben overfor ideer og inputs og åben for at afprøve ting, man ikke nødvendigvis er sikker på på forhånd.

Scenografien former sig i høj grad ud fra, hvad der er til rådighed, hvad vi finder i forretninger, og hvad der i forvejen er på teatret. Det er en ret praktisk måde at arbejde på og helt anderledes end den måde, scenografien til Dödsvariationer blev formet på. Her blev alt bygget fra grunden ud fra en ret detaljeret model.
Det er interessant at smage lidt på begge arbejdsmetoder, -arbejdsmetoder som kan afhænge af ens temperament men sikkert i lige så høj grad af økonomien og den pågældende opsætning.

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar